Regler og retningslinjer for medlemskab af Ninsei Do klubber
Ansvar og ansvarsfraskrivelse
Jeg (over 18 år) eller mine forældre/værge erklærer ved denne online indmeldelse, at have forstået, og accepteret, at al deltagelse i aktiviteter i Ninsei Do er ene og alene medlemmets ansvar!
Ved accept af denne online indmeldelsesblankets regler og retningslinjer, frasiger medlemmet, eller dennes forældre /værge sig retten til, at benytte sig af eventuelle retskrav
overfor:
- Ninsei Do ApS som helhed
- Ninsei Do ApS ejer/ejere
- hele Ninsei Do organisationen
- den lokale klub hvori medlemmet er indskrevet
- alle medlemmer i alle klubber
- alle bestyrelsesmedlemmer
- alle undervisere/trænere/instruktører og assistenter
Vi gør opmærksom på, at en almindelig familieforsikring ikke dækker deltagelse i kampsport. Derfor anbefaler vi, at der tegnes en forsikring der dækker udøvelsen af farlig sport.
Alle klubber er medlemmer af DGI.
Sundhed
Jeg (over 18 år) eller mine forældre/værge erklærer desuden ved denne online indmeldelse, at alle indmeldte personer, er sunde og raske på både krop og sind,
og derfor hverken har psykiske eller fysiske sygdomme, såsom skjulte skader, handicaps, diabetes, epilepsi, posttraumatiske symptomer eller smitsomme sygdomme, der kan have
alvorlige konsekvenser for indmeldte eller indmeldtes træningspartnere under udøvelse af kampsport med fysisk kontakt.
Alle instruktører og alle elever gennemgår kurser i førstehjælp, der skal fornyes hvert tredje år.
Fysisk kontakt
Ninsei Do er en kampsport baseret på fysisk kontakt imellem alle deltagere, herunder både undervisere/instruktører og medlemmer.
Der forekommer både slag og spark, greb i tøj, greb om kropsdele, omklamring, fastholdelse og gulvkamp.
Den fysiske kontakt er en nødvendighed for at kunne lære selvforsvar!
Enhver deltager kan til enhver tid sige ”STOP” eller ”det der overskrider mine grænser” hvilket er ganske accepteret.
Hvis du ikke ønsker at deltage i sparring eller tæt fysisk kamptræning, accepteres dette helt uden forbehold,
men du må så også acceptere ikke at kunne deltage i en stor del af træningen, samt erkende, at dit selvforsvar på gaden ikke vil være nær så effektivt,
på grund af manglende træningsrealisme.
Skader
Eftersom der ALTID er fysisk kontakt under træningen, kan der forekomme skader.
For at opnå så realistisk selvforsvar som muligt, er der indbygget sparring dvs. kamptræning i selve undervisningen.
Derfor anbefales det at elever fra og med 7 kyu er i besiddelse af sikkerhedsudstyr i form af kamphjelm og sikkerhedsvest.
I de 30 år der nu er undervist i Ninsei Do, er 4 elever ud af knap 2000 kommet til skade, så bortset fra blå mærker og lettere forstuvninger,
så er kamptræning i Ninsei Do, langt mere sikkert end at spille fodbold.
Straffeattest
Elever der har opnået en vis erfaring, kan få ansvar for at undervise nye elever, da det er en del af deres uddannelse.
Derfor skal enhver elev være indstillet på, at Ninsei Do’s klubber kan forlange at se en straffeattest inden eleven får lov at undervise.
Alle undervisere og ledere i Ninsei Do’s klubber har fremvist rene børneattester.
Bortvisning
Som en del af den fælles sikkerhed, forbeholder vi os ret til at bortvise elever der ikke overholder disse regler samt Ninsei Do’s vedtægter og reglement,
eller som optræder på en måde, der kan være til fare for dem selv eller andre.
Elever der møder op til træning i påvirket tilstand bortvises.
Elever med afhængighed af narkotiske eller alkoholiske stoffer kan ikke optages i klubberne.
Gentagne brud på retningslinjer, vedtægter og reglement kan medføre eksklusion.
Rettigheder
Ninsei Do, Ninsei Do Træningsprogram samt logoer er registrerede i Patent og Varemærkestyrelsen.
Alle tekster, manualer og skemaer er ophavsretsligt beskyttet, og må derfor ikke kopieres, videregives eller overdrages til tredjepart uden forudgående
samtykke fra rettighedshaver Jesper Ljungquist.
Overtrædelser vil medføre betydelige erstatningskrav!
Fotografering
Ved markering i feltet JA, under punktet - må klubben optage billeder/video af medlemmet under aktiviteter – anerkender medlemmet eller dennes værge/forældre,
at enhver og alle fotografier, film, optagelser og lignende, optaget af medlemmet under deltagelse i alle aktiviteter i alle klubber forbliver Ninsei Do ApS ejendom.
Medlemmet eller dennes værge/forældre anerkender, at sådanne fotografier, film, optagelser og lignende kan udbredes, tilpasses, ændres, eller anvendes helt eller
delvist af Ninsei Do ApS på hjemmesider, bøger og pjecer og i markedsføringsmateriale i forbindelse med reklame og markedsføring af Ninsei Do ApS, uden forudgående varsel eller kompensation.
Accept
Ved afkrydsning i feltet " Ja. Jeg har læst, og er indforstået med, ovenstående retningslinjer", erklærer indmeldte, eller dennes værge/forældre at:
- alt ovenstående accepteres.
- at være bekendt med og give tilladelse til at Ninsei Do ApS ved opslag i CPR-registeret må verificere korrektheden af oplyste cpr-numre og oplyste adresser.
- at være bekendt med og have acceptere Ninsei Do ApS retningslinjer for privatlivspolitik, der kan findes på https://www.ninseido.dk/index.html#priv
- at være bekendt med at fotografier og film optaget under træning forbliver Ninsei Do ApS ejendom, og derfor ikke kan forlanges slettet med henvisning til GDPR.
Elever der træner i Ninsei Do samt alle der underviser i Ninsei Do skal alle sammen kunne føle sig sikre når de træner, derfor er der disse relativt omfattende retningslinjer og ansvarsfraskrivelser.
Vi uddanner alle medlemmer til at være opmærksomme på hinanden og passe på hinanden.
Vi har et FEELGOOD udvalg, hvor frivillige elever og ledere altid står klar med en skulder, eller er klar til en lang snak.
Vi i Ninsei Do gør alt menneskeligt muligt, for at skabe sikre og trygge rammer hvori vi alle kan opnå bedre livskvalitet i form af større selvforståelse og selvsikkerhed.